Velkommen til ryttere, rytternes hjælpere, frivillige hjælpere og sponsorere
Først vil vi gerne sige tusind tak til alle vores sponsorere, der har været med til at give rigtig flotte præmier til vinderne af vores jule-udklædnings-konkurrence.
Stort tak til Tarup-Davinde I/S, Tarup-Davinde Rytterlaug, Islænderhesteklubben Skeifa og Tarup-Davinde Rytterlaug for at gøre det praktisk muligt at lave et Distance Ridt i de smukke grusgrave.
Og ikke mindst til allersidst tusind tusind tak til de mange frivillige hjælpere og alle de seje ryttere…..
Uden Jer, intet stævne.
Der vil være nye, måske endda lidt usikre og spændte ryttere. Derfor henstiller vi til tålmodighed og til at alle tager hensyn til hinanden.
Eventplads: Phønix-P Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ
Sekretariat:
Charlotte Nielsen 5363 3618
David beckwith 2053 2293
Hestesagkyndige:
Amber Beckwith og Anne-Mette Jorck-Jorckston
Dyrlægevagt på stævnedagen:
Ringe Dyrlæge klinik 6262 1065
Ruteansvarlige:
Charlotte Nielsen 5363 3618
Smed:
Der vil IKKE være en smed tilstede på pladsen.
Vagtlæge 7011 0707
Nærmeste skadestue Odense eller Svendborg.
Parkering:
Følg venligst anvisninger fra P-vagterne.
!AL RIDNING PÅ STÆVNEPLADSEN SKAL FOREGÅ I SKRIDT!
RETNINGSLINIER:
Meld til start:
Alle rytterne stoppes ved indkørsel til parkering, her får man anvist P-plads og man vil udleveret et hestekontrolkort og en nummervest.
Inden start:
samles alle rytterne i hver klasse til et informationsmøde, hvor vi fortæller om ruterne og andre vigtige info. Der vil være sat tid af til spørgsmål.
Oversigt over hvad der siges til infomødet ligger i en anden fane på hjemmesiden.
Tiden for DIT infomøde findes i tabellen længere ned i programmet.
Indledende hestekontrol:
Efter infomødet tilses alle heste af en hestesagkyndig. Hesten fremvises kun med trense. De får målt puls og de mønstres i trav eller tølt hvorefter hesten godkendes til turen.
Start:
Man rider ud på sit starttidspunkt enten alene eller i en gruppe efter eget ønske. Dette skal meddeles ved tilmelding. Starttidstpunkt for hver ekvipage står på startlisten. Der vil være startpersonale til at hjælpe dig afsted. OVERHOLD dit starttidspunkt.
Ruterne er tilrettelagt således at der ikke er behov for opvarmning inden start.
Mål:
Der vil være målpersonale til at tage imod dig og hjælpe dig videre.
Du vil få et lille kort med din mål-tid som du skal medbringe videre til hestekontrollen.
Køling:
I køleområdet tager du udstyr af hesten, afkøler hesten og gør den klar til hestekontrol. Der er en spand til hver hest, med startnummer på, brug KUN den. Har man brug for mere vand så kan spandene fyldes op fra vandhanen ved køkkenet.
Afsluttende hestekontrol:
Rytteren melder til Vet-in/hestekontrol, inden for 20 minutter efter mål, hvor man afleverer sit mål-tids-kort. (Bruger man længere tid, gør det ikke at man udgår)
Når man er kommet igennem Vet-in, så skal man trække sin hest rundt på en volte, alle i samme retning, indtil man bliver kaldt ind til hestekontrol.
Hestesagkyndig tjekker puls, mærker på hesten og derefter fremvises hesten endnu engang i trav eller tølt. Hestens puls er ikke afgørende i vores distance ridt.
Det er kun muligt at 2 heste følges ad til hestekontrol hvis der er plads og den hestesagkyndige tillader det - og kun hvis den hest der venter, står roligt, så der ikke opstår farlige situationer.
Præmieoverrækkelse:
Uden hest, foran sekretariatet, når alle klassens ryttere er i mål og alle tider er registreret.
Alle vil få udleveret en roset og et diplom.
Vinderne af vores jule-udklædnings-konkurrence vælges.
Paddock:
Opstilling af paddock er muligt. Det vil også være muligt at leje en fast paddock for 50 kr.
Skriv til lotte12@live.dk hvis du ønsker dette.
Oprydning:
HUSK at rydde HELT op efter dig og din hest inden du forlader området.
Al møg skal fjernes inden du tager hjem.
Mad:
Startprisen er inkl. toast, æbleskiver, gløgg, kaffe og/eller varm kakao, samt, småkager, slik, vand/sodavand. Man spiser bare alt det man har lyst til.
Man går i køkkenet når man er klar til at spise og snakker med vores søde cafe-personale.
GENBRUG helst dit PAPKRUS........
Fotografering:
Ønsker man ikke at billederne af en selv lægges ud på vores FB eller Insta, bedes man venligst orientere sekretariatet om dette.
Beklædning og udstyr:
Beklædning er valgfrit, med enkelte vigtige regler.Ridehjelm er obligatorisk til hest - UNDER HELE STÆVNET. husk ny godkendelse VG1 eller EN 1384-2017. Hvis rytteren rider i sko uden hæl, skal der anvendes sikkerhedsstigbøjler.
Tag hensyn:
Til grusgravenes gæster….. Og ved passage af andre heste, skal der passeres i skridt med mindre det er aftalt at der passeres i et andet tempo. ALLE SKRIDT-ZONER SKAL OVERHOLDES
Hjælp:
Har man brug for at komme ind i grusgravene og hente en hest eller en rytter, så skal sekretariatet kontaktes.
Tidsplan
Alle klasserne rides som Clear Rounds, man bestemmer selv hastigheden, dog max 16 km/t.
I hver klasse findes der en vinder for bedste juleudklædning.
Klasse | Stævneplads og sekretariat åbner | Infomøde | Hestekontrol starter | Start |
Kl: 1 A - 13 + 8 km | kl. 8:00 | kl. 8:30 | kl. 8:45 | kl. 10:00 |
Kl: 1 B - 20 km | kl. 8:45 | kl. 9:15 | kl. 9:30 | kl. 10:35 |
Kl: 2 - 13 km | kl. 9:00 | kl. 9:30 | kl. 9:45 | kl. 10:50 |
Kl: 3 - 8 km | kl. 9:00 | kl. 9:30 | kl. 10:00 | kl. 11:30 |
STÆVNEPLADS