Klasse 1 Lørdag | 13 + 13 km | 1 etapemål og 1 pause a 40 min. | 300 kr | Enkelstart |
Klasse 2 Lørdag | 13 km | ingen Pause | 250 kr | Enkelstart |
Klasse 3 Søndag | 13 km | ingen pause | 250 kr | Enkelstart |
Lørdag er lukket for tilmelding
STÆVNEPLADS Phønix-P Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ
EVENT-Retningslinier:
-Meld til start: Alle rytterne skal melde til start i sekretariatet ved ankomst. Her skal man vise hestens pas og man vil derefter få udleveret et hestekontrolkort.
-Infomøde: Inden start samles alle rytterne i hver klasse til et informationsmøde, hvor vi fortæller om ruterne og andre vigtige info. Der vil være sat tid af til spørgsmål.
Tidspunkt for DIT infomøde vil fremgå af programmet du vil kunne finde på vores hjemmeside
https://detsydfynskealperidt.dk/ ugen inden event.
-Indledende hestekontrol: Efter infomødet tilses alle heste af en hestesagkyndig. Hesten fremvises kun med trense. De får målt puls og de mønstres i trav eller tølt hvorefter hesten godkendes til turen.
-Start: Man rider ud på sit starttidspunkt enten alene eller i en gruppe efter eget ønske. Dette skal meddeles ved tilmelding. Starttidstpunkt for klassen vil stå i programmet. Der vil være startpersonale til at hjælpe dig afsted.
-Mål: Der vil være målpersonale til at tage imod dig og hjælpe dig videre. Du vil få et lille kort med din mål-tid som du skal medbringe videre til afsluttende hestekontrol.
-Køling: I køleområdet tager du udstyr af hesten, afkøler hesten og gør den klar til hestekontrol. Der vil være en til at hjælpe dig hvis du har spørgsmål.
-Afsluttende hestekontrol: Rytteren melder til hestekontrol inden for 20 minutter efter mål. (bruger man længere tid, gør det ikke at man udgår) Hestesagkyndig tjekker puls, mærker på hesten og derefter fremvises hesten endnu engang i trav eller tølt. Hestens puls er ikke afgørende i vores distance-event.
-Præmieoverrækkelse: Uden hest. Præmieoverrækkelse vil blive senest en halv time efter sidste rytter i klassen er kommet i mål.
Alle vil få udleveret en roset og et diplom. Vi vil også have nogle sponsorgaver, som der trækkes lod iblandt.
-To runder: De ryttere der vælger at ride to ruter går i hestekontrol senest 20 min. efter etapemål, herefter er der en pause på 40 min inden de rider ud igen.